Imens kræftpatienter kan få tilskud til tandpleje, er der ingen hjælp at hente for patienter med psykiske lidelser, når antidepressiv medicin ødelægger deres tænder. De står alene, når regningerne bliver store, og det dårlige tandsæt forringer deres livskvalitet. 

Af Karen Marie Gejl Christensen og Lisa Scheper Thunø

Bare et halvt år efter Trine Maria Larsen fik udskrevet antidepressiv medicin, begyndte hendes tænder at smuldre. Som bivirkning af medicinen oplevede hun en voldsom mundtørhed, der ikke bare forværrede hendes tænder, men hele hendes livssituation. Trine Maria står tilbage med en depression, et tandsæt, der giver dårligt selvværd og en uoverskuelig tandlægeregning uden mulighed for økonomisk hjælp.  

Mundtørhedens alvorlige konsekvenser  

Trine Maria Larsen er blandt de knap 467.000 danskere, der i 2023 fik udskrevet antidepressiv medicin, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen. Mundtørhed er en af de mest almindelige medicinske bivirkninger ved størstedelen af de lægemidler, der anvendes til behandling for depression. Selvom mundtørhed kan lyde harmløst, er det ofte forbundet med svært nedsat spytfunktion, og kan føre til store tandproblemer. I værste fald kan man miste sine tænder på grund af huller og opleve forringet livskvalitet.  

Alligevel er der ingen økonomisk hjælp at hente, når tandproblemerne opstår. Ifølge Anne Marie Lynge Pedersen, professor på Tandlægeskolen i København og ekspert i mundtørhed, er den manglende mulighed for at få tilskud til tandbehandling ved medicinudløste bivirkninger udtryk for en ulighed i vores sundhedssystem:  

“Hvis du udvikler udslæt som bivirkning af din medicin, får du behandling hos hudlægen uden at betale for det. Men du kan ikke få hjælp til at forebygge eller behandle tandproblemer, der er opstået som konsekvens af bivirkning fra nødvendig medicin mod en psykisk og fysisk lidelse.” 

Samme tandproblemer, men ikke samme hjælp

I dag kan kræftpatienter søge om tilskud til tandbehandling via Sundhedslovens §166, hvis de har fået tandproblemer efter strålebehandling i hoved- halsområdet og kemoterapi. Selvom tænderne tager lige meget skade, er det ikke muligt for patienter, der oplever mundtørhed, som følge af medicinen, at få samme hjælp, når tandlægeregningen vokser sig stor. Ifølge tandlægekonsulent Børge Hede, der sad i udvalget under udarbejdelsen af §166, skyldes uligheden en forskelsbehandling mellem patienter med psykiske lidelser og kræftpatienter:  

“Nogle sygdomme er finere end andre. Der er en stor forskelsbehandling, og det er helt sikkert, at i det øjeblik, du råber kræft, så er politikerne der med pengene, men hvis du råber psykisk syge, så er de der ikke.” 

Formand for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, mener også, at kræftpatienter prioriteres højere i uddelingen af økonomisk støtte til tandpleje:  

“Der er meget politisk velvilje overfor kræftpatienter, men rent fagligt synes vi, at man skal kigge på alle, der får mundtørhed, uanset årsagen til det.” 

Tænder, der knaser og en regning på 70.000 kr.

Da mundtørheden begyndte hos Trine Maria, viste den sig fra sin værste side. Selvom hun holdt sig til blød og tempereret kost, kunne tænderne ikke følge med:  

“Jeg kunne sidde og spise blød sushi, og lige pludselig kunne jeg høre en knasen, og så er det altså bare en halv kindtand, der lige ryger.” 

Mundtørhed gør tænderne langt mere udsatte for huller, syreskader og infektioner. Derudover giver mundtørhed store vanskeligheder i hverdagen, såsom at tygge, tale og synke. 

For patienter som Trine Maria, kan mundtørheden gøre, at tandlægeregningen løber op i store summer, hvis problemerne får lov at udvikle sig. Trine Maria var på kontanthjælp, da hun begyndte at spare op til de nødvendige tandoperationer, der løb op i svimlende 70.000 kroner. Forgæves ansøgte hun flere gange kommunen om tilskud til tandbehandlinger. Det er man som borger indstillet til, hvis man modtager offentlige ydelser på kontanthjælpsniveau. Med de lange ventetider og risikoen for afslag, turde Trine Maria dog ikke sætte sit helbred på spil længere, og hun arbejder nu ekstra for at kunne dække tandlægeregningerne:  

“Jeg har ikke tænkt mig at sidde og lave de her ansøgninger igen og igen for at vente 4-6 måneder, hvorefter de måske afviser dem eller bare siger, at de kun vil betale det delvist.” 

“En ting er at være kontanthjælpsmodtager. Noget andet er at ligne en” 

Selvom det kommunale tilskud kan være en mulighed for patienter, der er økonomisk udfordrede, er der ingen hjælp at hente for de mange danskere, der ikke modtager offentlige ydelser. Mia Kristina Hansen, formand for Landsforeningen for psykisk sundhed, mener, at de lange ventetider og risikoen for afslag fra kommunen har en tydelig social slagside:  

“Det at skulle søge kommunen om tandlægehjælp kan også være svært, fordi man simpelthen ikke magter det. Vi ser, at en del mister deres tænder, og det gør, at de langsomt trækker sig. Det bliver endnu sværere at være social, fordi man ikke har lyst til at gå ud, når man ikke har nogen tænder. Man er flov og føler sig mindre værd.” 

Mange patienter oplever social stigmatisering på baggrund af deres dårlige tandsæt. Ikke alene kan dårlig tandsundhed være skyld i lavt selvværd, men det kan i værste fald lede til at patienterne bliver dårligere stillet på jobmarkedet:  

“Det er et stort issue i Danmark, hvor vi alle sammen forventer, at vi har egne tænder hele livet. Hvis man mangler nogle tænder, ser folk nærmest på en, som om man er hjemløs. Så det betyder rigtig meget, at man har tænder at smile med. når man skal i arbejde igen,” fortæller Susanne Kleist.  

De dårlige tænder har også haft konsekvenser på Trine Marias arbejde. Hun oplevede at få kommentarer fra kunder på grund af misfarvninger på tænderne, hvilket har påvirket hendes selvtillid: 

“En ting er at være kontanthjælpsmodtager, en anden ting er at ligne en. Jeg arbejder i servicefaget, og der er det jo ikke fedt at stå med dårlige tænder og smile. Det er noget folk lægger mærke til.” 

Eksperter kalder på udvidelse af Sundhedsloven 

Uligheden i tilskud til tandpleje har været på Folketingets dagsorden af flere omgange. I et høringssvar fra Tandlægeforeningen, påpeger man den nuværende lovgivnings fejl og mangler:  

“… Samtidig gives der ikke specifikt tilskud, såfremt det vurderes at årsagen til behandlingsbehovet er medicin. Dette bør ændres, da den medicin, som patienten får, (…) vil være afgørende for helbred og livskvalitet.”   

I maj 2023 åbnede indenrigs- og sundhedsministeriet op for, at flere patientgrupper kan blive inkluderet i tilskudsordningen:  

“Vi har set flere eksempler på forskellige borgergrupper, der er kommet i klemme, og derfor har vi sat en ramme af til at øge hjælpen til de borgere,” siger Venstres sundhedsordfører Christoffer Melson. 

Derudover har regeringen afsat 150 millioner til at styrke tandplejen frem til 2025, og forventer, at den nye udvidelse træder i kraft i 2024. Hvilke patientgrupper, der vil blive prioriteret i udvidelsen, vil regeringen lade være op til eksperterne:  

“Det vil være baseret på et fagligt oplæg fra Sundhedsstyrelsen, hvilke grupper der bliver inkluderet, og hvor der er de største problemer. Når det gælder vores sundhed, er det mest fair, at man lader eksperter med de bedste sundhedsfaglige forudsætninger, træffe den beslutning,” mener Christoffer Melson.

Forebyggende behandling er en økonomisk gevinst  

I Norge, hvor tandplejesektoren minder meget om den danske, tilbyder man hele 15 forskellige patientgrupper tilskud til tandpleje, inklusiv patienter med mundtørhed grundet medicin. I 2020 kostede det, hvad der svarer til 98,7 millioner danske kroner at give tilskud til patienter, der oplevede medicinsk betinget mundtørhed, ifølge den norske tandlægeforening. Derfor forventer Anne Lynge Pedersen, at med regeringens budget på 150 millioner til tandplejesektoren, ville en inddragelse af medicinsk betinget mundtørhed i sundhedslovens §166, være indenfor rækkevidde.  

Selvom de 150 millioner til tandplejen, på nuværende tidspunkt, er en ekstra udgift, er det en langsigtet investering for samfundet, mener Anne Marie Lynge:  

“Det faktum, at man kan få hjælp til at få lavet sine tænder, ved vi, har stor betydning for opretholdelse af social aktivitet og fastholdelse til arbejdsmarkedet.” 

Susanne Kleist peger også på den økonomiske gevinst ved forebyggende behandling, som et tilskud ville medføre. For selvom man selv kan forebygge mundtørheden med god daglig mundhygiejne, særlig tandpasta og brug af tandtråd, er det ifølge hende afgørende at have regelmæssige tandlægebesøg: 

“Man ville kunne tage en masse ting i opløbet, så det ikke når at udvikle sig til meget store huller eller tandudtrækning. Det er almindeligt kendt, at hvis man kan komme ind og forebygge, vil det også spare staten for nogle penge.” 

Ansvaret skal flyttes fra folk, der er i knæ 

Med et tilskud til tandpleje, ville Trine Maria også kunne have fået den nødvendige behandling langt tidligere. Hun håber på, at den nye udvidelse af Sundhedsloven kan tage noget af ansvaret fra patienterne med psykiske lidelser:  

“Jeg synes, at ansvaret ligger for meget på patienterne. Hvis du er på kontanthjælp og får afslag på din ansøgning, eller bare ligger derhjemme og ikke kan rejse dig op, fordi du er så ked af det, så kan man jo ikke gøre noget ved det. Den eneste grund til, at jeg kunne få behandling, er fordi jeg fik et arbejde, hvor alt løn går til tandlægeregningerne.” 

Hun er ikke i tvivl om, hvordan hun ville se ud, hvis patienter med psykiske lidelser også fik tilskud til tandpleje:  

“Jamen så havde jeg jo haft et Hollywoodsmil lige nu.”